Translate my blog

torsdag den 6. februar 2014

Camp Life

    "My mind has changed from being danish to always work in english, however I will try to switch back for a couple of hours."
    De første dage i Campen gik med at finde mig selv til rette. Det første som slog mig var at alle i campen beklagede sig over bønner og ris, men det smagte fantastisk - Min holdning har dog ændret sig radikalt siden.
     Jeg har fået min egen hytte, men en seng som er lidt for kort og en lille reol, men det er til at leve med, så længe det ikke regner for meget. Jeg har også fået husdyr! Bob - en 40 cm lang salamander er flyttet ind under min hytte og holder nu myrerne væk hvilket jeg er meget taknemmelig for.
    Både hoved bygningen og min hytte ligger lige ned til vandet og det er fantastisk at sidde i tørvejr og betragte lyn og tolden over vandet om aftenen.
     Rundt om ReefDoctor campen ligger byen Ifaty som er Madagaskars fattigste sted. Som noget af det første bliver man vist rundt i byen af et par frivillige for at se hvor Josy's butik og bar er, samt hvor flere af de ansatte lokale bor. Det er noget af et kulturchok at komme fra lille Danmark til et sted så fattigt som dette. Først fatter man det ikke rigtigt og det er som at gå rundt i en dokumentarfilm.
    Dog, når man først vender sig til det, så er det intet mindre end et fantastisk sted at være. På stranden foran ReefDoctor er der ALTID børn som render rundt og leger og lørdag formiddag sker der ofte et eller andet. Den anden dag havde vi en fodboldkamp og hold da fast hvor er de hurtige. Det er simpelthen umuligt at komme udenom dem, selvom de ikke er over 10 år.

    I lørdags startede vi et nyt projekt op med de lokale og en anden organisation. Projektet går på at opdrætte søpølser i et indhegnet område, så de frie søpølser kan forblive i økosystemet på revet.
    Det var en fantastisk oplevelse, da jeg, vores kaptain og en anden frivillig skulle transportere alt grejet til stedet pr. båd. Det blev til en pirogue som er en kano med støtteben og sejl.
    Jeg overraskede Manju (vores kaptain) som er vant til at Vaza (hvide folk) ikke kan sejle. I stedet omtaler han mig nu som Vezu (det lokale fisker folk) hvilket er et stort kompliment. - Fed oplevelse.

    Tom og flere andre har forladt campen og rejst hjem, men andre er lige ankommet så i øjeblikket er vi 17 på campen - Størstedelen er på min alder hvilket er super fedt.
    Indtil nu har jeg samlet 21 dyk og er nu efter intensiv læsning og træning blevet Advanced Open Water- og efterfølgende også Rescue Diver.
    Jeg modtog pakken med manualen til min Dive Master uddannelse i går efter at den har været undervejs den sidste måneds tid. Nu venter jeg bare på at have 40 dyk i loggen så jeg kan starte uddannelsen.
    Og apropos dykning, så er det fantastisk at dykke hernede. Dejlig varmt vand og fantastiske former, farver og fauna.
    Men nu er jeg ved at løbe tør for tid, da jeg skal gå 5 km tilbage til campen for at få noget frokost. Håber i hygger jer derhjemme. Jeg vil slutte af med et par af mine billeder fra dykkene.



1 kommentar:

  1. Kære Jesper
    1000 tak for din beretning og de smukke billeder.....det er et flot projekt, hvor i passer på naturen. Søpølsen er sgu et pudsigt dyr. Hytte i vandkanten - det er da normalt dyreste adresse..... med den aftenhimmel behøver du ikke TV. Sender dig mange kærlige hilsener og tanker fra Ærø Inge

    SvarSlet